gør dit barn trafiksikker
BØRNEHAVEBARN, SKOLEBARN

Sådan gør du dit barn trafiksikker

Rød mand stå, grøn mand gå. En god remse at lære sit barn. Der er rigtig mange ting, man skal være opmærksom på i trafikken. Og det kan være svært for de nye trafikanter at læse trafikken. Men med lidt øvelse, skal de nok blive mere trafiksikker.

 

Lige for tiden øver jeg med min datter, hvordan man cykler i skole – på en sikker måde. Hun er van til at færdes i trafikken og går selv til og fra skole nogle dage, men nu vil hun gerne begynde at cykle selv.

Vi er så heldig, at der stort set ikke er nogen trafik på bagvejen til skolen (på trods af at vi bor i Odense c). Så selvfølgelig kan hun sagtens cykle selv…. siger mor her i håb om, at jeg kan overbevise mig selv. Jeg er nogle gange en rigtig hønemor! Så selvom hun er trafiksikker og hun sikkert max møder en bil, så øver vi lige alligevel.

 

Hvordan kan man øve med sit barn?

Det starter faktisk tidligt. Allende når barnet går i børnehave, kan I begynde at øve. Når barnet er omkring 3-4 år, kan barnet forstå små simple gå-regler. Så som rød mand stå, grøn mand gå. Og at man altid stopper ved fortovskanten. Man kan ikke forvente at de altid stopper, men de kan forstå reglen, og øve det.

Når I øver at gå i trafikken er det vigtigt, at det ikke er mor der tager styringen og barnet bare følger med. Men at man guider barnet, når man går rundt. Og at barnet deltager aktivt. Det er også en rigtig god måde at øve koncentrationen på.

Eksempel: når I skal over vejen, og du nærmere dig fortovskanten, så spørg dit barn: “når vi nu skal over vejen, hvad skal vi så huske?” – og svaret er selvfølgelig “at stoppe ved kantstenen”.

Sammen kan man så øve at se efter biler. At man kigger både til venstre, højre og så til venstre igen. Hold øje med om der måske er nogle biler, der skal deje og snak om, hvordan man kan se, at de skal dreje.

Husk at øve jævnlig

Børnene skal selvfølgelig øve det løbende. Hvis man kun øver det en gang hver halve år, så glemmer børnene de små regler imellemtiden. Så øv det jævnligt. Eks gå hjem fra børnehaven, op til Brugsen, gå en tur i weekenden eller lign, hvor I kan øve det.

 

Hvornår er mit barn klar til trafikken?

Følgende er en retningslinier og kommer helt an på, hvor trafiksikker dit barn er.

3-4 år: Dit barn kan nu forstå enkelte simple trafikregler. Men da barnet stadig er impulsiv og let bliver uopmærksom, er det vigtigt at du stadig holder dit barn i hånden, når I krydser vejen. Dit barn kan også køre på cykel/løbecykel på fortovet.

5-6 år: Dit barn kan hjælpe med at holde øje med biler, når I skal over mere trafikerende veje. Dit barn kan gå alene på stille veje, hvor der sjældent kommer biler. Dit barn kan nu cykle sammen med dig på vejen i let trafik (hvis dit barn kan cykle uden at slingre og kan bremse). Husk løbende at øve at give tegn, når man standser, drejer osv

6-7 år: Dit barn kan nu gå alene i skole på stille veje. På cykel bør dit barn stadig følges med en voksen. På nuværende tidspunkt bør barnet kunne signalere imens I cykler.

8-10 år: hvis skolenvejen er sikker og stille, kan barnet nu selv begynde at cykle i skole.Barnet bør nu have styr på trafikken og hvornår man bør stoppe. Både når man går og cykler.

10-12 år: Barnet kan nu selv cykle i skole, også på mere befærdet veje, da barnet nu bedre kan forudse vejens forløb. Barnet kan også selv tage det offentlige transportmiddel, hvis man har øvet det med barnet.

 

Husk at ovenstående er vejledende. Nogle børn er mere ukoncentreret og fraværende, og er derfor måske længere om at blive trafiksikker. Du skal ikke lade dit barn gøre noget du ikke føler han/hun er klar til.

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan træne dit barns koncentration, kan du læse mere om det her

God trafik træning

 

Læs også disse....

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.