BØRNEHAVEBARN, OPDRAGELSE OG UDVIKLING, SKOLEBARN

Er dit barn sensitiv eller bare usikker?

Du har sikkert hørt om betegnelsen “særlig sensitiv”. Det er en “diagnose”, som er meget in for tiden. Og mange forældre kan få det til at passe på deres børn.
Hvis du ikke har hørt om betegnelsen, så betyder det i korte træk, at man reagere voldsommere på omgivelserne. Det ses enten ved at man trækker sig ind i sig selv, eller man bliver udadreagerende.

Men faktisk bliver usikre og generte børn ofte forvekslet med sensitiv børn, da de også har en tendens til at trække sig ind i sig selv og er forsigtige. Og selvom nogle af symptomerne er de samme, og usikre og generte børn kan have gavn af nogle af de samme råd. Så er der samtidig punkter, hvor der er behov for vidt forskellige redskaber.

 

4 måder hvorpå du kan se at dit barn er usikker og genert – og ikke sensitiv

  1. Usikre og generte børn føler sig ofte utilstrækkelig, og føler at andre er bedre end dem og kan meget mere.
    “Mor, jeg ville ønske jeg var ligesom Sara. Hun er så smuk og god til alting”
  2. Usikre børn bliver ofte meget genert når de kommer til at sige noget forkert. De er ofte generelt utrygge ved at sige noget i større samlinger. Og måske endda nervøs for at sige sine meninger.
  3. De kan bedst lide de aktiviteter som de er god til. Og giver hurtig op hvis de ikke kan finde ud af det eller er i tvivl om det er rigtigt.
  4. De vil gerne være tæt ved deres mor og far. Da de er ikke meget for at undersøge omverden på egen fod.

Desværre reagere et sensitiv barn på samme måde i nogle situationer. Hvilket kan gøre det svært for forældre at vurdere, hvilke redskaber man skal arbejde med.

 

Hvordan ved jeg så om mit barn er sensitiv eller usikker?

Ulempen er at det kan være svært, da de reagere end på nogle punkter. Men efterhånden som de bliver større, bliver det tydeligere. En af de mest tydelige forskel er, at sensitive børn ofte reagere på stimuli. De bliver hurtigere overstimuleret. De reagere især når der er mange mennesker og megen uro. Læg mærke til hvilke situationen barnet reagere i og hvordan barnet reagere, så vil du med tiden opdage, hvad dit barn har behov for, alt efter om dit barn er usikker eller sensitiv.

 

Hvordan kan jeg hjælpe mit usikre barn?

Hvor sensitive børn har behov for at blive skærmet for nye ting. Så har usikre børn derimod brug for hjælp til, at kaste sig ud i nye ting.
Når vi ved, hvad der udløser deres usikkerhed, kan vi også bedre hjælpe barnet.

Usikre børn trives ofte fint i baggrunden og er mere tilbageholden overfor udfordringer. De har derfor brug for hjælp til at prøve nye ting – også selvom det er svært. Så opfordre dit barn til at udfordre sig selv lidt. Og gør det gerne sammen med ham/hende. Husk at ros processen! “Det var rigtig flot. Jeg kunne se, du synes det var lidt svært. Men du prøvede alligevel. Sådan! ??” Det gør børnene mindre usikre på sigt. Da fokusset ikke ligger på resultatet men processen. Man kan derfor ikke gøre det forkert”. Læs her hvordan du kan booste dit barns selvværd

Vis dit barn at du er der, og det ikke er farlig.

 

Læs også disse....

2 Comments

  1. Avi says:

    Jeg ved ikke hvad vi skal eller ikke skal med min pige – hun har fået ‘diagnosen’ særligt sensitiv. Da hun var helt lille blev hun fuldstændig panisk hvis man tændte støvsugeren, tog en bageplade ud af skuffen, var i svømmehallen osv. Som i meget panisk. Fysik var hun meget tilbageholdende og meget længe om fx at hoppe ned fra noget (3 år – modsætning til lillebror på 1,5 år) Hun har også altid været meget opmærksom/forbeholdende når man var et sted med flere mennesker og især børn. Der var en lang periode hvor hun havde svært ved at takle larmen. Hun klare det bedre nu, som 4 årig, men reagere ved at lukke af for inputs (dvs vi har også svært ved at nå ind til hende i sådan situationer) men følger nysgerrigt med. Hun har dog aldrig haft svært ved at sove og finde ro. Hvis hun var træt sov hun! Så den modsiger det lidt. Hun er heller ikke spor genert og går bare hen til andre børn og spørger hvad de hedder og om de skal lege. I 2-3 års alderen var hun meget ene i leg – hun holdt sig ude af konflikter (hvis alle fx ville have et legetøj) og koncentrerede sig meget om noget selv (hun lavede hurtigt puslespil på 70 prikker osv), men nu har hun flere legekammerater og er meget social. Måske er hun bare Ida Sofie ? vi har i hvert fald taklet hendes personligheder i henhold til det vi fandt der virkede og ikke ud fra ‘diagnosen’. Godt indlæg

    1. Tak for dit svar.

      Ida Sofie er lige præcis et godt eksempel på hvorfor det er så svært. For børn er så forskellige. Og man kan desværre ikke bare sige “nåh, dit barn reagere sådan og sådan, så skal du gøre sådan her…” man skal nemlig gøre lige præcis som I har gjort?? Kig på barnet og justere råd og redskaber så det passer til barnet. For råd og redskaber er rigtig gode til at give en retning, men det er ikke en færdig løsning. Og det kan være at noget som virker i dag ikke virker om 1 uge, da barnet udvikler sig undervejs ?

      Men ja Ida Sofie er bare Ida Sofie. Helt unikt ?
      Og nu bedre man forstår hende og hendes behov nu lettere bliver det for jer alle ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.