udvikling

”Nej siger jeg!”

Føler du også, at du hele tiden siger nej til dit barn?
“Nej, det må du ikke”. “Nej, siger jeg”. “Nej, nu skal du høre efter, hvad jeg siger!” Nej, nej, nej….

Nogle gange kan man blive så irriteret over, at man skal sige det samme hele tiden! Hvorfor forstår han/hun ikke, at et nej er et nej? Hvorfor skal man gentage det så mange gange!? Hvorfor gør han/hun ikke bare det, der bliver bedt om? Nogle gange får man nok og bliver sur, og måske endda hæver stemmen, før det fiser ind på lystavlen, og barnet ændrer adfærd. Hvorfor gjorde han/hun ikke bare det fra starten af? Det er jo ikke første gang, vi har stået i denne situation!?
Lyder det genkendeligt?

 

Væn dig til det

Men det er egentlig helt normalt adfærd for børn. Faktisk er det os voksne, der kræver for meget af børnene, når vi forventer, at de stopper, når vi siger nej. Børn kan ikke styre deres impulsive lyster eller kontrollere deres følelser. Den del af hjernen er nemlig ikke fuldt udviklet før begyndelsen af tyverne. Så derfor er det jo fuldt forståeligt, at børnene ikke mestre den del og derfor ikke med det samme reagere som ønsket.

Hvad skal jeg så gøre?

Selvom vi voksne godt kan blive irriteret og vred på barnet, når han/hun protesterer eller vil noget andet end ønsket. Så er det ikke vejen frem at skælde ud. Man kommer længere, hvis man ser barnet og forstår hans/hendes lyster. Anerkende det og guide derefter barnet videre.

Eksempel: Sofie leger på legepladsen og vil ikke med mor hjem.
Den klassiske kommentar til dette er ofte: “nej, nu skal du komme her….! nej, kom så! Nej, vi skal hjem NU!!”
Men det har vi jo lige fundet ud, af at det ikke hjælper, for barnet er stadig styret af de impulsive lyster.

I stedet kunne du eks sige:
“Jeg kan godt se, at du leger rigtig godt med dine venner, og ikke med hjem (her viser du, at du ser barnet). Jeg går ind og pakker dine ting, og så går vi, når jeg har gjort det, så kan du lige lege færdig imens (anderkender barnets lyster og guider videre). Hvis barnet stadig ikke vil med hjem. Så aftal noget I kan lave sammen, når I kommer hjem. Drag opmærksomheden over på noget andet, som barnet får mere lyst til.

På den måde mindsker man sandsynligheden for små eller større konflikter. Man skal huske at møde børn der, hvor de er – adfærdsmæssigt, men også udviklingsmæssigt i forhold til deres hjerner.

Det hjælper ikke at kræve noget af dit barn, som barnet ikke er i stand til.

Tagged , , ,

About Hverdagen med børn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *